VELKOMMEN TIL SALON ITURI

ITURI er delvis på barsel frem til efteråret 2019, og laver kun enkelte opgaver. Forespørgsler bedes sendes til pernille@ituri.dk. I mellemtiden kan du stadig handle dine varer på webshoppen og hvis du ønsker at blive klippet så har Lene v. Arentsen Consult lejet en stol i butikken og er til at træffe på 21222325.

ITURI er en unik salon i København, som er specielt designet til at rumme både private og professionelle kunder.

I underetagen ligger ITURIs PRO-afdeling og parykmageri. Her afholdes kurser for andre professionelle makeupartister og frisører, ligesom vi selv bruger værkstedet til at lave parykker og/eller sminkedesign til mange forskellige slags sceneproduktioner. Vi har igennem årene været inde over mange produktioner i den danske underholdningsbranche og ingen opgave er hverken for lille eller stor.

Om du er privat eller professionel, ønsker vi, det skal være en nydelse at være kunde hos os, og vi har derfor også indrettet vores reception som en stemningsfuld lounge med bløde puder og magasiner du kan læse i mens du venter. Der er altid kaffe og te på kanden, og vi vil sørge for du bliver forkælet fra du kommer til du går.

Hos ITURI tror vi på nytænkning, læring og uddannelse som en livslang proces. Derfor arbejder vi altid på at blive dygtigere hos os inden for vores felt ved hjælp af kurser, inspirationsrejser og lydhørhed over for alle vores kunder.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos ITURI i Ravnsborggade.