pernille ituri

PERNILLE ITURI HØJLAND

Pernille Ituri Højland er 41 år og indehaver og skaber af ITURIs unikke univers og koncept. Hun er uddannet makeupartist, frisør, negletekniker og mestre parykker som en af de dygtigeste på markedet. Pernille har arbejdet i branchen siden 2000. Hun debuterede på Det Kgl. Teater i 2004 med speciale i teatermakeup og parykker. Hun startede sit eget firma i 2006 og har siden sat sit umiskendelige præg på mere end 70 teaterproduktioner.

Pernille er perfektionist til fingerspidserne og meget passioneret omkring sit arbejde. Hun har samarbejdet med mange skuespillere og kendte personligheder herhjemme, der trygt har lagt ansigt og hår i hendes kyndige hænder og har høstet mange roser for sit altid professionelle og kreative arbejde. Hun bliver ikke kaldt makeupartist for ingenting.

NAVNET ITURI

Vi bliver ofte spurgt, hvor navnet ITURI kommer fra, og det er der en ganske logisk forklaring på.

Indehaver af ITURI Pernille Ituri Højlands oldefar var sømand, og han sejlede på Afrika i begyndelsen af 1900-tallet.

I 1906 befandt han sig på Ituri-floden ved Ituri-skoven i Belgisk Congo. Her fik han besked om, at han var blevet far til en lille pige, og han ønskede derfor, hun skulle hedde Ituri.

Sådan blev det, og navnet er siden gået i arv til Pernilles mor og Pernille selv, og dette er forklaringen på, hvorfor en regnskov og en flod i Congo i Afrika har det samme navn som en frisørsalon i København.